EKSPORTPROJEKTER

Seafood Expo Global Barcelona 

27 - 29 April 2021

Seafood Expo Global er verdens største seafood-messe, som fra 2021 vil blive afholdt i Barcelona i messecentret Fira de Barcelona. Omkring 2000 udstillere fra hele verden vil udstille på messen, som er et meget vigtigt mødested for fagfolk i seafood-industrien.

Dansk fællesstand på Seafood Expo Barcelona 2021
Food from Denmark har i flere år arrangeret en dansk fællesstand på Seafood Expo Global, som frem til 2020 blev afholdt i Bruxelles og her havde vi en god placering i hal 5.

I Barcelona får vi en placering i hal 2 lige ved indgangen, og i denne hal finder man de samme udstillere, som tidligere udstillede i hal 5 i Bruxelles, så vi har fået tildelt en rigtig fin placering.

15 danske virksomheder er tilmeldt Food from Denmarks fællesstand i Barcelona. Vi kan måske godt få lidt ekstra plads, så hvis du er interesseret i SEG Barcelona 2021, så er du velkommen til at kontakte os og høre om mulighederne.