EKSPORTPROJEKTER

PLMA Chicago

17. - 19. november 2019.

 

Om PLMA Chicago

PLMA Chicago er den største private label messe i USA, hvor der hvert år udstiller omkring 1500 virksomheder fra hele verden.
Food from Denmark har fem gange tidligere arrangeret en fælles pavillon med mellem 5 og 8 danske fødevareproducenter - og vi arrangerer deltagelse igen i år. 

Dansk fællesstand

Food from Denmark arrangerer igen i 2019 en pavillon for danske virksomheder. Ved at udstille som en del af en gruppe producenter, opnår du større synlighed og derved også en større gennemslagskraft, end hvis du udstiller som en individuel virksomhed.
Food from Denmark har samarbejdet med PLMA siden 2005. Vi har derfor en solid erfaring, som du vil få gavn af undervejs. Er du interesseret i at høre mere om projektet, eller vil du vide om PLMA er noget for jer, så er du meget velkommen til at kontakte Karsten på: kan@foodfromdenmark.dk. Så tager han gerne en snak med dig om mulighederne eller sender et uforpligtende projektoplæg på deltagelse.

Om PLMA-messerne

PLMA Chicago er en ud af tre private label messer, som PLMA (Private Label Manufacturing Association) arrangerer. De to andre messer er PLMA Amsterdam i maj og PLMA Shanghai i december.

PLMA-messerne er blevet store internationale messer, der besøges af et meget købestærkt internationalt publikum. Messerne har fået et godt ry blandt indkøberne, fordi det er muligt at besøge mange eksisterende leverandører på kort tid, samt se hvilke nye potentielle leverandører der er på markedet. Som producent sender du et klart signal ved at udstille – du er en aktiv spiller på markedet.

For at udstille på en af PLMA-messerne kræves det, at du er medlem af PLMA-organisationen. Medlemskabet koster 1500 euros per år. For dette får du bl.a. adgang til ”Buyers list” og AC Nielsen tal på private label. En sidste betingelse for at kunne deltage på PLMA-messerne er, at du er producent. Hvilket betyder, at du selv producerer/bearbejder de produkter, som du udstiller.

PLMA Chicago hjemmeside

Medlemmer som udstiller på PLMA Chicago 2019