EKSPORTPROJEKTER

Eksportdag 2018 

Hvert år afholder Food from Denmark en eksportdag for medlemmer og kunder. Eksportdagen byder på spændende gæstetalere og en masse forskellige danske fødevareproducenter. 

Formålet med dagen er vidensdeling vedr. eksport, og hvad der rører sig på de internationale eksportmarkeder. Derudover at netværke, og møde en masse spændende deltagere fra samme branche, og dele erfaringer som i sidste ende kan fremme den danske fødevareeksport. 

Vi har indtil videre afholdt 10 eksportdage hen over 10 år, og med stort deltagerantal. År efter år, har vi oplevet en stigning i interessen og antal tilmeldte - eksportdagen er klart en succes.


Næste Eksportdag 


Fredag d. 7. september 2018

Til vores næste Eksportdag i september har vi fornøjelsen af, at byde Netto Tyskland velkommen. De vil give et indblik i deres fremtidige indkøbsstrategi, hvilke krav de stiller til danske fødevareleverandører og hvilke produkter og kategorier der efterspørges på det tyske marked. 

Alle Food from Denmarks' 160+ medlemmer inviteres til en spændende netværksdag, hvor strategi, netværk og sparring er i højsædet. Der vil løbende komme flere informationer, hvorfor du opfordres til, at holde dig opdateret her på siden. 

Netto Tysklands historie: I september 1990 påbegyndte Netto en internationaliseringsproces, og åbnede den første butik i Mecklenburg-Vorpommern i Tyskland - umiddelbart efter Murens fald. Netto's ekspansion i Tyskland har siden fordelt sig til delstaterne Brandenburg, Berlin og Sachsen-Anhalt og tæller i dag 347 butikker.

Sådan bliver du en effektiv netværker


Tidligere Eksportdage


Fredag d. 7. april 2017

Klik på billedet, for at se en kort video af Eksportdagen d. 7. april 2017. På dagen deltog over 80 individuelle personer og af gæstetalere havde vi besøg af Kategoridirektør i Rema 1000 Norge, Are Ellingsve samt Claus Juel-Jensen, forhenværende direktør i Netto International.

Eksportdagen havde særligt fokus på de udfordringer en dansk fødevarevirksomhed oplever i mødet med udenlandske importører, for på den måde at sænke eksportbarriererne for de danske ekspotører. Derefter var der rig mulighed for, at stille gæstetalerne specifikke spørgsmål der vedrørte den enkeltes virksomheds problemstilling. 


Fredag d. 1. september 2017

Eksportdagen i efteråret 2017 havde særligt fokus på fremtidige internationale fødevaretrends, herunder hvad forbrugeren kommer til at spise, og hvilke krav det stiller til dig som dansk fødevarevirksomhed. Det skulle afklare, hvor væksten ligger, bl.a. ved brug af praktiske eksempler fra producenter og butikker.

 

 

Sammenkog af Eksportdagen fredag d. 7. april 2017 i Skanderborg Kulturhus