EKSPORTPROJEKTER

ANUGA Køln

7. - 11. oktober 2017.


ANUGA er verdens største fødevaremesse for detail, food service og catering, og afholdes hvert andet år i Köln. Messen består af ti specialiserede messer, samlet under ét tag med næsten 7000 udstillere fra hele verden. Food from Denmark koordinerer deltagelse for et stort antal danske fødevarevirksomheder - se dem nedenfor. 

ANUGA tiltrækker stor international opmærksomhed og er en oplagt mulighed for at møde potentielle kunder fra hele verden. Messen er som udgangspunkt kategoriopdelt: Anuga Fine Food; Anuga Drinks; Anuga Meat; Anuga Frozen Food; Anuga Chilled & Fresh Food; Anuga Dairy; Anuga Bread & Bakery, Hot Beverages; Anuga Organic; Anuga Retail Tec; Anuga Food Service. 

Food from Denmark har i flere år arrangeret en fælles dansk pavillon på messen, og du er velkommen til at kontakte Food from Denmark hvis du er interesseret i, at høre mere om muligheden for at udstille på messen, og hvis du ønsker at modtage et projektoplæg.

Eksportchef, Poul Jensen, udtaler følgende om samarbejdet med Food from Denmark:

Vi deltog i et eksportfremstød på verdens største messe - ANUGA. Fremstødet blev arrangeret af Food from Denmark. Vi udstillede på en fællesstand sammen med 10 andre danske producenter - det var et åbent koncept med fælles kok og fælles mødefaciliteter. Der var god synergi mellem deltagerne og vi fik bl.a. henvist en potentiel kunde fra en anden deltager, som to uger efter messen resulterede i en ordre på 11 paller. Samlet fik vi over 100 kontakter, hvor vi forventer at en del bliver til fremtidige kunder, så vi er meget positive overfor fællesstand konceptet og deltager gerne i andre fremstød arrangeret af Food from Denmark.

Se vores ANUGA-brochure: HER  
Se kort over messens inddeling: HER 
Besøg ANUGA's hjemmeside: HER