Medlemskab

Ofte stillede spørgsmål 

1) Vi udstillede på messer med Food from Denmark i 2016 - forsætter medlemskabet så automatisk?
Ja. Du modtager automatisk en faktura på det kommende års medlemskab primo januar (gælder dog ikke projekter der er tilskudsbaserede - der er et medlemskab ikke et krav). 

2) Vi deltager i Food from Denmarks netværksgruppe ”Danish Food Network” - skal vi også være medlem af Food from Denmark for at kunne deltage i andre projekter?
Som medlem af Danish Food Network, har du automatisk et basis-medlemskab. Det betyder, at du kan deltage i andre projekter uden at være medlem af Food from Denmark. 

3) Kan vi have en virksomhedsprofil i fødevaredatabasen, selvom vi ikke er medlem?
Nej. Fødevaredatabasen indeholder kun medlemmernes profiler.

4) Hvorfor koster det et gebyr at være medlem?
Målet med hjemmesiden er, at den i fremtiden skal fungere som en platform til at finde danske fødevareproducenter. Medlemskabet er ikke noget vi tjener noget på, men det sikrer at databasen er opdateret og attraktiv når indkøbere besøger portalen.

5) Medlemskab er aktivt fra d. 1. januar 2017 til d. 1. januar 2018 - hvad nu hvis vi melder os ind den 1. marts 2017?
Medlemskabet afregnes på følgende måde:

2500 kr. / 12 måneder = 208 kr. pr. måned eller 
800 kr. /12 = 67 kr. per måned

Melder du dig f.eks. ind d. 1. marts koster medlemskabet: 10 måneder x 208 kr. = 2080 kr. ex moms for resten af år 2017, hvis din virksomhed omsætter for over 10 mio. kr. Hvis din virksomhed omsætter for under 10 mio. kr. gælder følgende: 10 måneder x 67 kr. = 670 kr. 
  
6) Hvordan sker genfornyelse/framelding af medlemskabet?
Du modtager automatisk indbetalingskort/faktura til genfornyelse d. 1. januar for det kommende år. Hvis du på dette tidspunkt ikke ønsker at forlænge dit medlemskab for det kommende år, har du indtil d. 15. januar til at meddele Food from Denmark dette på ffd@foodfromdenmark.dk Dernæst fremsender vi en kreditnota til den fremsendte faktura.